Tidligere har det kommunistiske regime i landet forfulgt de kristne kirker og man talte før om "undergrundskirken". Det giver ikke længere mening. Nu skelner man mellem "registrerede" og "uregistrerede" kirker En lang række fremtrædende personligheder i landet bekender sig åbent som kristen og i de sydlige provinser kan man nu se kirketårn efter kirketårn skyde op i de større byer. Der findes kirker med op mod 3000 medlemmer hvor undergrundskirken før i tiden højst havde 25 medlemmer i de små husmenigheder.
Det kommunistiske regime havde ifølge min gæst anerkendt behovet for kristne værdier i et land hvor kun økonomi og militær binder folket sammen. Gamle traditionelle værdier og det kommunistiske masse begreb kan ikke længere anvendes i en verden hvor en økonomiske individualiseret kultur vinder indpas. Det kinesiske folk mangler en mening med deres egen eksistens udover økonomiske velstand.
Derfor er der stor moralsk forvirring blandt især de unge i byerne hvor pornoficering og materialisering vokser i højt tempo, men altså også et andet modsvar, nemlig kristendommen. Hver dag bliver tusindvis af især unge veluddannede fra storbyerne døbt og en del af den kristne kirke.
Hvilket Kina det vil føre til er svært at forudsige, men det er da interessant at det største land i verden, oplever en kristen vækkelse uden sidestykke. Økonomisk vækst alene kan ikke bære et folk. Kristendommen er den tro som evner at bære det individuelle menneske og give tro, håb og kærlighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar